Snart er sommeren slut og efteråret står for døren, skarpt efterfulgt af en lang, kold og dansk vinter. Dette betyder også at de lange aftener på terrassen eller altanen mere eller mindre er slut, og langt størstedelen af danskerne bevæger sig mere og mere indenfor igen. Men hverdagen i de kolde måneder, behøver slet ikke være så kedelig og grå. Man kan jo eksempelvis være kreativ, og næsten som Birthe Kjær synger det, male hjemmet rødt?
Giv dit hjem nyt liv inden vinteren
Med mere tid indenfor, mindre dagslys og mindre sol kan hjemmets hvide vægge hurtigt komme til at virke deprimerende og kedelige. Det er måske netop her, at en lille klat maling kan gøre en forskel for dig. Opfrisk eksempelvis en kedelig væg i stuen med en lækker og varm lilla og oplev hvordan vinterkulden forbliver udenfor stuens fire vægge. Eller brug en søndag eftermiddag i selskab med nogle du holder af, hvor i maler badeværelset i en fin, afdæmpet beige. Det er kun fantasien der sætter grænser når det kommer til maling af hjemmet, og du kan helt selv finde den farve og tone, som passer perfekt til dig. Måske går du endda og overvejer at smide en gammel kommode eller en kedelig rumdeler. Disse kan også få nyt liv, alt det kræver er en smule maling i den farve du synes passer allerbedst i dit hjem.
Maling til kreativ stimulans
Er du vild med en varm rød, kan dette være en ny og opfriskende farve til den gamle apotekerkommode. Du kan ovenikøbet lege med toner og glansgrad. Eller du kan slippe fantasien løs og som så mange andre bruge maling af hjemmet som en måde at udnytte din kreativitet. En måde at gøre dette på er ved hjælp af malertape. Med malertape kan du lave mønstre, figurer og former i forskellige farver. Har du eksempelvis svært ved at bestemme sig for præcis hvilken blå farve du synes er den pæneste, hvorfor så ikke gå med dem allesammen? Her kan du dele en kedelig hvid væg ind i forskellige firkanter ved hjælp af malertape og se magien blomstre, når du udfylder disse firkanter med de forskellige nuancer af blå. Eller du kan lave finurligheder med malingen, ved at sætte et stykke malertape på tværs over væggen flere steder, for derefter at udfylde de figurer der nu engang måtte opstå med dine yndlingsfarver.
Maling kan bruges til mange ting
Maling behøver ikke kun at være tiltænkt væggene i hjemmet, men kan fås til alt hvad hjertet måtte begære. Fliser, nedløbsrør, lofter og paneler er kun et lille udvalg af ting i hjemmet, som kan males med specialmaling tiltænkt lige præcis den specifikke genstand. Metal er et andet materiale, som sagtens kan males i alverdens farver.
Grib pensel og malerbøtte og start allerede i dag med at sætte farve på dit hjem. Du vil sjældent fortryde at give din hverdag lidt ekstra farve – og da slet ikke i de kommende, kolde vintermåneder.