Skal du have monteret lamper eller anden elektronik på badeværelser, er det vigtigt at du er opmærksom på de særlige regler, der gælder for installationer i vådrum. Mange opgaver indenfor el kan du lave selv, hvis du har styr på, hvad du laver. Men når det kommer til vådrum, er der en række regler, der kan gøre det nødvendigt at kontakte en autoriseret elektriker. Har du brug for at finde en lokal elektriker, så kan du passende besøge denne hjemmeside.

Særlige regler på badeværelset

Skal du have lavet el-arbejde på badeværelset, så skal du være opmærksom på, at der gælder nogle særlige regler her. Badeværelset er et vådrum, og derfor gælder der særlige tæthedskrav til de stikkontakter, der placeres her. Netop på grund af disse regler, kan det være en fordel at overlade el-arbejdet på badeværelset til en professionel elektriker.

Zone 0, 1, 2 og 3

Når man arbejder med elinstallationer i et vådrum, skal man være opmærksom på de fire forskellige zoner, som installationerne inddeles i. Det drejer sig om zone 0, 1, 2 og 3, som indikerer hvor meget fugt, der typisk kan være i den pågældende zone. Zone 0 er den zone hvor der typisk vil være mest fugt, og svarer da også til at være nede i et badekar, mens område zone 3 svarer til loftet (i et rum hvor rumhøjden er på over 2,25 meter).

Du må montere almindelige lamper i loftet

Skal der monteres lamper i vådrum, skal du være opmærksom hvis lamperne skal installeres i zone 0, 1 og 2. Her skal lamperne nemlig være mærket med en speciel indkapslingsklasse. Du må altså ikke bare hænge en helt almindelig lampe op på dit badeværelse, hvis ikke den monteres i loftet. I stedet bør du kontakte en autoriseret el-installatør, hvis du ønsker denne type lampe. I zone 3, som er loftet i vådrummet, er der ikke specielle krav til indkapslingen, så her må du gerne hænge helt almindelige lamper op.