Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the cleantalk-spam-protect domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /var/www/vhosts/el-handel.dk/httpdocs/wp-includes/functions.php on line 6114
4 små tips, når du blander det antikke med det moderne - el-handel.dk

Indretning af et hjem er naturligvis en livslang proces, hvor der løbende bliver skiftet gamle elementer ud med nye (eller antikke). Nogle gange er det inden for samme stil, andre gange er der tale om en helt ny stil. Vi ændrer os og med os ændrer vores smag. Det er dog ikke altid nemt at inddrage elementer i en eksisterende indretning, især ikke, hvis der er forskellige stile, der skal gå op i en højere enhed. Vi har derfor her samlet 5 små tips til, hvordan du kan blande antikke møbler ind i en moderne indretning uden at din stil ender med at blive rodet og uoverskuelig.

Vælg et statement piece

Hvis hjemmet generelt ånder af den skandinaviske minimalisme, kan det være en idé at ændre én markant detalje for at ændre stemningen i hele rummet. Det kan man gøre med mange forskellige ting, statement pieces, som f.eks. en dekadent lysekrone i spisestuen, et stort maleri med guldramme i stuen eller en antik kommode i soveværelset. Hvis alle andre flader er moderne og enkle, kan du slippe afsted med at integrere stort set alle typer af antikviteter.

Leg med farver og stilarter

Man skal aldrig være bange for at lege med farver og stilarter. Det er nemlig lige præcis sådan, at man indretter sit hjem på en personlig og unik måde. Det eneste man skal prøve at undgå, er at få en museumsstemning derhjemme, som sker, hvis man inddrager for mange antikviteter i ét enkelt rum. Hvis man dog gerne vil have mange antikviteter i et rum, så kan man fjerne lidt af seriøsiteten ved at trække farverige og grafiske elementer ind i indretning, f.eks. ved hjælp af plakater.

Lad antikviteterne smelte ind i rummet

Antikke møbler og andre elementer behøver ikke nødvendigvis se gamle og nedslidte ud. De kan sagtens passe ind i rummet. Hvis du gerne vil have at antikviteterne smelter ind i rummet, kan du til at starte med gå efter antikke møbler, der passer ind i rummets farvehistorie. De passer bedre ind og sikrer, at rummet ikke får den her museumsfølelse – og på den måde kan du faktisk slippe afsted med at indrette med mange flere antikviteter i samme rum.

Mal dine vægge

Antikke møbler og malerier kan nogle gange godt fremstå lidt dystre og tunge, og det kan være med til at give rummet en forældet stemning. Ved at male dine vægge i en frisk farve kan du give stemningen en uventet drejning og puste nyt liv i indretningen. Det er dog vigtigt at du går efter klare og stærke farver og generelt holder dig til væggene, imens du lader fodlister og dør- og vindueskarme forblive hvide.